Vær opmærksom på, at der i disse ressourcer bruges formatet "Chapbook"
Allerførst er det en god idé at introducere Twine helt grundlæggende:
Hvilke muligheder har man, når man åbner twinery.org, og hvordan gemmer man en historie, hvis man bruger programmet i online versionen.
Hvordan opretter man og forbinder passager.
Lad eleverne arbejde med en designproces, hvor de får skitseret deres egne fortællinger.
Når eleverne har lavet skitser, kan de nu oprette hovedelementerne i deres fortælling og forsøge at lave forbindelser mellem de forskellige passager.
Hvis eleverne ikke skal starte helt fra bunden, kan du kan også vælge at dele et lille projekt, du har lavet på forhånd, som de skal arbejde videre på. Her kan de både ændre i det oprindelige tekstindhold, lave andre forbindelser mellem passager samt evt. oprette helt nye passager.
Når eleverne har fået opbygget en fortælling i Twine, som virker i sin grundstruktur, kan de gå videre med at tilføje effekter, som kan underbygge fortællingen. Her kan de fx arbejde med forskellig slags formatering, billeder eller videoer.
Du kan gennemgå mulighederne en efter en i plenum og så give grupperne arbejdstid ind imellem til at få bygget det lærte ind i deres fortælling.
Alternativt kan du lade eleverne arbejde på egen hånd med guiden. Her vil nogle grupper måske kun nå igennem en lille del, mens andre vil komme langt. Hvis eleverne arbejder i små grupper, kan du også vælge at opdele dem, så de hver især går sammen med andre gruppemedlemmer om at lære en bestemt ting, som de så kan tage med tilbage til deres gruppearbejde.
Her nedenfor ser du en miniguide til Chapbook, som er oversat og bearbejdet ud fra en længere vejledning på engelsk, som du kan finde her: https://klembot.github.io/chapbook/guide/
Guiden fungerer bedst, hvis du downloader den. Når du klikker på download-linket, åbner filen som HTML-kode, men når du trykker på download-ikonet i øverste højre hjørne, lægges filen i "overførsler". Når du derefter åbner den, vises den som guiden, du ser nedenfor.
Vær opmærksom på, at du ikke bare kan kopiere kodestrenge fra guiden og bruge i dit eget projekt. Bag det, du kan se, ligger nemlig skjulte koder, som gør, at kodestrengene vises som tekst istedet for at blive effektueret af programmet. Disse skjulte koder får du også med, hvis du bare kopierer fra guiden, og så virker koden ikke. Brug i stedet "snyde-arket", som ligger under guiden.
Snydearket har oversigt over de fleste af de koder, som findes i guiden. Da arket er lavet i word, kan du kopiere koder fra snydearket og sætte ind i dit Twineprojekt uden problemer. Klik i hjørnet for at folde arket ud og downloade det.
Til det nationale forsøg med afprøvning af "teknologiforståelse som selvstændigt fag - mellemtrin" er der udarbejdet en prototype, som også tager udgangspunkt i Twine. Prototypen hedder "Computationelle strukturer i interaktive fortællinger" og findes her, hvor du også finder tilhørende lærerressourcer (under 6. klassetrin): https://xn--tekforsget-6cb.dk/forlob/som-selvstaendigt-fag-mellemtrin/
Prototypens didaktiske indhold kan sagtens bruges i et forløb i Twine med brug af formatet chapbook, men vær opmærksom på, at eksemplerne baserer sig på det format, der hedder "Harlowe". Du finder vejledning til dette format her:
Dette er temmelig kompliceret. På undersiden her er gjort et forsøg på at forklare, hvilke problematikker, der er forbundet med lydfiler,